Af Marius Sørensen
I en lille landsby i det sydlige Egypten har en gruppe kvinder startet en teatergruppe. Gruppen har de kaldt Panorama Bashar Troupe, og i gruppen spiller kvinderne skuespil, synger og danser, mens de udtrykker deres frustrationer med det patriarkat, der igennem deres liv har slukket deres drømme. The Brink of Dreams viser os gruppens inspirerende vedholdenhed og hylder deres evne til at blive ved med at drømme.
Filmen fik premiere ved sidste års Cannes-festival, hvor den vandt festivalens dokumentarpris, L’Œil d’or. Nu har den fået sin danske premiere på årets CPH:DOX-festival.
The Brink of Dreams fokuserer primært på tre unge kvinder i truppen; Haidi, Monika og Majda. Gennem deres optrædener med truppen og gennem samtaler med mændene i deres liv, oplever vi dem protestere mod det patriarkalske system, der holder dem tilbage. For dem er optrædenerne med teatertruppen deres måde at kæmpe for kvinderettigheder.
Én af de første ting, der rammer én, når man ser dokumentaren, er kvindernes helt utrolige mod. Både når de tør stille sig op og kritisere landsbyens mænd til deres ansigter gennem deres skuespil, men også når det kommer til at åbne sig op foran instruktørerne Nada Riyadh og Ayman El Amirs nærgående kamera. Den adgang, dokumentarholdet får til kvinderne er ekstraordinær og gør The Brink of Dreams til en særligt personlig dokumentar.
Filmens ’flue-på-væggen’-stil giver også filmen en rolig rytme. Man savner til tider, at situationen sættes en smule mere på spidsen, så vægten af kvindernes protest for alvor rammer. The Brink of Dreams er en rørende og inspirerende dokumentar, der fungerer som en ode til dens subjekters insisteren på både at kritisere samfundet omkring dem og drømme om et bedre liv. Det er ikke en verdensomvæltende dokumentar, der kommer til at ryste dig i din grundvold. Til gengæld kan dokumentarholdets ihærdighed og tålmodighed (dokumentaren er filmet over fire år) mærkes; sjældent kommer man så tæt på så inspirerende mennesker.
Kommentarer